Sofie Jama

Forfatter, skribent, oversætter og foredragsholder.

Oscar Meyer

Romaner

Et andet menneske, et andet liv

Sofie Jama

En ung pige flygter fra konflikten i Somalia med sin mor og søskende, og de ender i Roskilde. Efter en tid som overbevist muslim og somalier vil den begavede, smukke Baraka assimileres. Hun har mødt Esther, en ældre jødisk kvinde, der betror hende historien om sin egen forvandling fra tjekkisk holocaust-overlever til den danske overklassekvinde Rosa. Baraka vil forvandle sig selv, koste hvad det vil.

Den nordiske mands hævn

Sofie Jama

Sara er en dygtig ung muslimsk læge. En dag ser hun på gaden en fremmed mand tabe sine nøgler, da han balancerer sine indkøb og sin cykel. Hun samler nøglerne op og følger efter ham for at give ham dem tilbage, men noget får hende til at tøve. Hun står på gaden med mandens nøgler i hånden og ser ham opdage, at de er væk.

Lilla hjerte

Sofie Jama, Jes Buster Madsen, Puk Qvortrup og Sebastian Bune

Lilla hjerte er en stafet-fortælling om kærligheden i coronaens tid, som fire forfattere har skrevet sammen: Sofie Jama, Jes Buster Madsen, Puk Qvortrup og Sebastian Bune.
Det er den dramatiske historie om psykologen Mads, der har mødt franske Océane på en skiferie, og ikke ser anden udvej end at rejse til Sydamerika med hende – uden at fortælle det til sin kone, Ida.

Klimahistorier

Eva Tind, Adam Price,
Sofie Jama, m.fl.

Bliver vi reddet af teknologien? Hjælper det at sortere sit affald og købe genbrugstøj? Hvordan lærer vi at leve bedre med og i naturen? Otte af landets største forfattere og formidlere er gået sammen med Klimaministeriet og Politikens Forlag om at skabe en helt ny antologi bestående af syv noveller og en illustreret historie, der hver især tager livtag med vor tids største udfordring: klimakrisen.

Kronikker

Information har siden marts 2018 udgivet kronikker af Sofie Jama, herunder kan nogle af de seneste ses. Bemærk at det kræver abonnement til Information at læse de fulde kronikker.

Tror I europæere, at I for evigt er vokset ud af hadets primitive greb?

Jeg bryder mig virkelig ikke om at tale åbent om min frygt, men med de politiske vinde, der blæser i Europa, føler jeg, at det er nødvendigt. Nogen er nødt til at italesætte mistænkeliggørelsens konsekvenser og det blinde had, den kan afføde.


Klumme 11. juli 2024

Mentale byrder behøver ikke være bomber fra himlen for at være tunge


Når tankemylderet kører selvbeklagelsesslogans på repeat, husker jeg på, at jeg har det nemmere end andre. Men alle har en mental byrde, som er deres egen, og den er dyb og mørk og besværlig for alle


Klumme 7. juni 2024

Kære Mette Frederiksen, du taler om herskerattitude, men fra min side ser alt anderledes ud


Du og jeg har meget til fælles, Mette Frederiksen. Vores bånd til Østafrika, vores forkærlighed for afrikansk litteratur og vores ungdom i Aalborg. Men det er forskellene, jeg vil tale med dig om


Klumme 22. april 2024

Om Sofie


Sofie Jama (født 16. april 1982 i Somalia) er en dansk forfatter og debattør med dansk-somalisk baggrund. Hun skrev i 2019 romanen "Et andet menneske, et andet liv" og har siden udgivet flere bøger.

Hun kom til Danmark, da hun var 14 år, og har studeret kulturformidling og arabiske sprog på Aarhus Universitet. Hun arbejder som forfatter, skribent, oversætter for de danske myndigheder og som foredragsholder.

Privat er hun gift med Jes Buster Madsen og mor til tre børn.

Bibliografi:
× Et andet menneske, et andet liv (2019)

× Den nordiske mands hævn (2020)
× Lilla hjerte (2020)
× Klimahistorier (2022)

Literære priser:

× Martin Andersen Nexø Fondens litterære pris (2019)

Seth Nicolas

Vil du i kontakt med Sofie?

Forespørgsler om foredrag, samarbejder, interviews eller lignende.

© 2024 Sofie Jama